Christianlj.dk

New York – Miami Miami – Zion NP Zion NP – Los Angeles Los Angeles – San Fransisco San Fransisco – New York
Budget(PDF) Kort Ruten(PDF) Bilerne(PDF)

United States of America – De Forenede Stater. Rent faktamæssigt er USA det fjerdestørste land i verden med en befolkning på 300 millioner og et areal på 9,6 millioner kvadratkilometer. Derudover består kun 7 % af USA af vand, og landet har intet officielt sprog. I 2005 blev der da også talt over 170 forskellige sprog i New York City. Hovedstaden er Washington D.C., og den største by er New York City der med forstæder tæller 19 millioner indbyggere.

I USA findes der over 6,4 millioner kilometer vej, så hvor ellers end her kan man udleve drømmen om et ægte roadtrip? Det behøver ikke kræve en masse planlægning, blot en bil og masser af tid til at nyde det varierende landskab. Her er nemlig landskab for enhver sjæl. Vil du have vejen for dig selv så langt øjet rækker, vil du se bjerge, hike i dybe kløfter, køre langs kysten, eller måske nyde atmosfæren fra den gamle Route 66? Ja, så er USA det helt rigtige sted.

I løbet af de sidste 6½ uge (fra den 9. marts 2010 til den 23. april 2010), har jeg kørt 17000km gennem USA’s utallige ødemarker, Interstates og Highways i et lejet dollargrin kun i selskab af en god ven og det contrymusik radioen gad spille. Følgende tekst er delt ind i 5 etaper, for at give et bedre overblik over turen. Her kan du lade dig ispirere af vores tur.

Enjoy ;)

New York – Miami

Vi landede i Newark International Airport den 9. marts, hvor vores første stop på turen selvfølgelig var New York City – også kaldet The Big Apple, og bedre kendt som byen der aldrig sover. 2 drenge på henholdsvis 19 og 20 år, der aldrig har været længere væk end man kunne råbe på mor og far.

New York City er stor. Som den folkerigeste by i USA skal man da også vende sig til at klemme sig ind igennem alle de travle business folk og tiggere som gaderne er fyldte med. Efter vi var blevet indlogeret på et lille værelse på Candy Hostel på West 95th Street,  begav vi os op i Central Park, der ikke lå mere end 500 meter væk.

IMG_0984

Central Park er med sine 351ha en helt fantastisk park, der med sine rulleskøjteløbere, hundeluftere, motionsfanatikere, og kærestepar udgør åndehullet for New York Citys travle hverdag. Her kommer alle folkeslag for at slappe af, afstresse, møde venner, høre gademusik, fra musikere der prøver at tjene til dagen og vejen. I Central Park mødte vi blandt andet møde H.C. Andersen, der har siddet og nydt udsigten siden 1955, og så John Lennons mindelund, Strawberry Fields. Derudover rendte vi på helt utrolig mange egern, der gerne spiste af hånden hvis man havde nødder eller andet. Så selv Central Park kun udgør 6 % af New Yorks samlede areal, er parken alligevel helt og aldeles uundværlig.

IMG_1015

Efter en god gåtur i Central Park begav vi os ned langs Manhatten. Et af vores første stop var Empire State Building, der med sine 102 etager er 381 meter høj, har titlen som New Yorks højeste bygning – en titel bygningen desværre genvandt efter terrorangrebet den 11. september 2001. I Empire State Building nød vi udsigten fra 86. etage – en tur der med elevator tager lidt under et minut.

Vidste du at alene på Manhattan findes 2/3 af alle USAs elevatorer? Det virker lidt urealistisk, men Empire State Building har da hele 104 af slagsen, så regnestykket går sikkert op.

IMG_1065

Resten af dagen bød blandt andet på et af de mest hektiske områder i New York City – Time Square der mest af alt minder om et glimtende farvehav af neonreklamer og kæmpe skærme, men stadig er oplevelsen værd.

Efter en hektisk omgang Time Sqaure endte vi ved Rockefeller Center, der er et stort kontor, og forretningskompleks. Komplekset består af 19 bygninger midt på Manhattan. Foran Radio City Music Hall gemmer skøjtebanen sig, der hvert år huser New Yorks oficielle juletræ, der blandt andet kan ses i Alene Hjemme filmene.

Resten af turen langs Manhattan bød også på Fifth Avenue, der er hjemsted for de største internationale modehuse som Gucci, Prada, Louis Vuitton osv.

På bunden af Manhattan tog vi med Staten Island Ferry – en gratis færge der sejler til Staten Island. Denne færge tog vi med, da den sejler forholdsvist tæt på Frihedsgudinden, så vi var fri for at betale for færge og adgang til øen.

Vidste du at Frihedsgudinden var en gave fra Frankrig, der stod færdig i 1886 med en højde på 92 meter? Hun har med sine 7 spir på kronen budt velkommen til folk fra alle 7 verdenshave i over et århundrede.

IMG_1105

Er du i New York  synes jeg det er en god idé at se Frihedsgudinden som noget af det første i New York. Hun virker utrolig lille, efter man har været oppe i Empire State Building og set ud over byen.

Om aftenen gik vi over Brooklyn Bridge for at nyde udsigten til Manhattan, og for at få lidt skud i kassen.

Vidste du at Brooklyn Bridge er en af ældste broer i USA, og var verdens længste hængebro da den efter 14 års arbejde og 27 menneskeliv, stod færdig som bindeled mellem Manhatten og Brooklyn?

IMG_1132

Broens nygotiske stil er helt fantastisk, og er et must når man besøger New York City. Jeg gætter også på at det er et af de mere fotograferede emner i New York.

IMG_1126

Efter et par utrolig lækre dage i selskab med The Big Apple lejede vi en Chevrolet HHR hos Alamo Car Rental. Vi var blevet lovet en SUV (altså en større bil), men denne kunne vi ikke få, så vi begyndte at blive lidt nervøse over om noget var gået galt – New York er nemlig den eneste stat hvor du kan leje en bil hvis du er under 21 år. Det var der dog ikke, og vi fik Chevyen uden problemer. Vi havde begget frygtet at skulle køre ud af New Yorks gader, men her var ingen problemer. Så efter vi fik installeret GPSen gik turen mod Miami, med stop i Washington D.C.. Her var vi så uhelige at have vores første regnvejsdag, så derfor var der ikke så meget ved byen. Jeg kunne dog forestille mig at plænen foran Washington Monument ville være fyldt af kærestepar og mennesker, såfrem solen havde tittet frem. Vi fik dog stadigvæk set Det Hvide hus, Lincoln Memorial og Washington Monument.

1700km og 18 timer senere ankom vi til Miami Beach, med en enkel overnatning på vejen, hvor vi første gang spiste rigtig amerikansk på et steakhouse – en kæde der hedder Applebee’s, som vi blev ret vilde med. For ca. 16$ per person fik vi serveret en ordentlig menu, med drikkevarer.

I Miami mødte et utrolig lækkert syn os. Fuld sol og tyrkisblåt vand. Så hvad andet kan man gøre end at parkere bilen, hoppe i badetøjet og smutte på stranden?

Efter en god og varm dag på stranden kørte vi rundt i byen da mørket faldt på. Miami skal ses om natten, da mange af bygninger er indhyllet i masser af forskellige farver – bland det med kunstarten art deco, og du har en bunke af arkitektoniske perler.

IMG_1203

IMG_1199

.

Miami – Zion National Park

Efter endt ophold på et motel lige ud til et par togskinner i Miami, der resulterede i ikke alt for meget nattesøvn, smuttede vi videre vestpå mod St. Louis, hvor vi ville køre af motorvejen og mod Vestkysten på Route 66.

Undervejs mod St. Louis kørte vi igennem Atlanta der bød på Coca Cola museet, og Nashville der bød på en helt fantastisk stemning i byens gader. Nashville  er kendt som en stor musikby med mange pladeselskaber, og specielt kendt for sit country musik miljø, som gaderne er præget af.

Efter en overnatning et stykke fra Nashville, endte vi dagen efter i St. Louis. St. Louis bød ikke på det helt store, andet end Gateway to the West, som vi fik at se.

IMG_1275

Vidste du at Gateway Arch, som buen faktisk hedder, er et monument der repræsenterer USAs udvidelser mod vest efter Thomas Jeffersons køb af Louisiana territoriet fra Napoleon i 1803? Med sin højde på 192 meter er byens vartegn USAs højeste offentlige monument, der også er noget af en oplevelse af se. Til dem der tør er der mulighed for at komme op i tårnet og nyde udsigten.

IMG_1253

Efter et kort visit i St. Louis var vores mål at ende i Grand Canyon hvor størstedelen af turen skulle foregå på den gamle sagnomspundne Route 66, kun forstyrret af stop i Oklahoma City, Santa Fe og Flagstaff.

Route 66 er nok den mest berømte strækning i USA, og den kaldes da ikke uden grund for “The Motherroad”, da dem strækker sig fra Chicago til Los Angeles.

Route 66 var en utrolig spændende oplevelse, for undervejsstoppede vi og spiste på fine gamle diners fra degang vejen blev lagt i 1926, og tankede op på tankstationer fra 50érne. Derudover kan også se nationalparker som Petrified Forest og Painted Deserts.Der er frit valg på alle hylder når du bevæger dig rundt i dit hus – lige meget hvor man opholder sig på Route 66, vil man kunne opleve nostalgien ved det der engang var knudepunktet mellem Chicago og Los Angeles.

Vi var dog mindre heldige i New Mexico, da vi rendte ind i en snestorm tæt ved Santa Fe. Det endte altså med at vi blev nødt til at sove i bilen på en tankstation, sammen med en masse andre. Det var en kold oplevelse. Dagen efter kørte vi ind og så Santa Fe, med sne på gaderne, der dog hurtigt smeltede da solen kom frem. Efter at have oplevet Santa Fe, der blandet andet gemmer på den ældste kirke i USA, kørte vi videre til Grand Canyon.

IMG_1911

Grand Canyon er stor. Virkelig, virkelig kæmpestor.

Vi kom kørende i nok det fladeste landskab, på den ligeste vej, igennem en skov, og ligepludselig dukkede Grand Canyon frem bagved skoven. Det var en helt surrealistisk oplevelse, og udsigt vi mødte.

Kløften er med sine 446kms længde og 1,83kms dybde noget af en udfordring for de tusindevis af hikers der hvert år tager telt på ryggen og begiver sig ned i kløften. I Grand Canyon købte vi vores National Park Pass, for ca. 90 dollars. Det koster mellem 20-25$ per park, så i sidste ende kunne det betale sig for os at købe et årskort til alle parkerne, da vi alligevel skulle på rundtur og se mange andre nationalparker.

IMG_1924

I Grand Canyon havde vi også en mindre heldig oplevelse. Vi lærte på den hårde måde at man skal gøre som der står skrevet på diverse skilte. Så er det lige meget at man er en stædig jyde og viking, og tror man kan klare det hele, og at skiltene kun er til ære for de burgerspisende amerikanere.

Når der står på et skilt at man IKKE skal forsøge at gå ned til Colorado River og op på en dag, ja.. Så skal man simpelthen lade være, med mindre man har tænkt sig at overnatte dernede. Allivel formåede vi at gå ca. 30km i bjerget tærren, dels i sne, ned til Colorado River og op igen, på 9½ time, i kapløb med solen og kun ½ liter vand hver, og for mit vedkommende, 12kg kameraudstyr på ryggen. Det skal man ikke. Vi lærte på den hårde måde at man skal følge skiltene, også selvom man tror man kan klare det – nu blev vi dog en erfaring rigere.

Vidste du at Grand Canyons historie går tilbage til starten af 1500-tallet hvor den spanske conquistador, Francisco Vásquez de Coronado, sendte en gruppe mod vest under ledelse af Garcia López de Cárdenas, på jagt efter Cibolas syv gyldne byer? På denne tur stødte de på Grand Canyon, som de første europæer.

IMG_1900

Efter en velfortjent nats søvn i en kold, kold hytte i Grand Canyon, tog vi en lille afstikker østpå igen til byen Page, kun få kilometer fra grænsen til Utah.

Et par kilometer før man kører ind i Page er et skilt hvorpå der står “Scenic Overlook”. Følger man skiltet ender man ved den velkendte, hesteskoformede drejning på Colorado River, der er blevet fotograferet tusindvis af gange. Her kræver det sin vidvinkeloptik at få det hele med, men det kan klares.

IMG_2238

IMG_2333

Efter vi fik tjekket ind på endnu et Days Inn Hotel (som var vores foretrukne kæde, indtil vi fandt ud af at vi kunne gøre det 10-15$ billigere, på andre kæder med samme standard. Derudover kan man logge sig til ekstra rabat ved at sige at man ikke har alt for mange penge tilbage), meldte vi os til en guidet tur til Lower Antelope Canyon den følgende morgen. Resten af dagen bød på Lake Powell, og en god omgang billig amerikansk mad. Vi fandt ud af at Page er kendt for blandt andet at lægge natur til filmene Abernes Planet, Superman III, Hulk og Into The Wild.

IMG_2277

Dagen efter stod vi tidligt op og mødte resten af holdet der skulle med på turen – heriblandt en svensker og en irer vi snakkede lidt med.

Det er helt fantastisk at gå i den ellers smalle Slot Canyon, som det kaldes. Canyonen er utrolig fotogen, og der er også bestemte guidede ture til dem der kan bruge flere dage på at fotografere.

Antelope Canyon er en kløft som vandstrømme gennem millioner af år har skabt, ved at de såkaldte flash floods pludselig kommer strømmende, og former de bløde sandklipper. Lidt ligesom Grand Canyon, bare i miniformat. I Antelope Canyon er det de gule og orange klippevægge der, når de tilsættes solens lys, laver noget helt fantastisk lys, med gulligt og orange skær – dette er fotograferne helt tossede med at fotografere.

Det skal lige nævnes at man ikke bare kan køre direkte ind til Antelope Canyon, da kløften ligger på Navajo-indiansk territorium. Derfor benyttede vi os af de guidede ture.

Er man i USA er der god grund til at køre til Page, for man finder ikke disse kløfter andre steder i USA. En anden ting vi blev gjort opmærksomme på er at der faktisk med jævne mellemrum optræder disse flash floods, hvilke kan være livsfarlige at blive overraskede af nede i hulerne.

IMG_2359

I Arizona så vi desuden også Painted Deserts og Petrified Forest National Park. Disse parker ligger i forlængelse af hinanden. Petrified Forest byder på 225 millioner år gamle forstenede træstammer så langt øjet rækker. Denne skov af træer blev ved et forhistorisk vulkanudbrud begravet i aske, der med tiden trængte ind og erstattede det organiske materiale i stammer, så de blev forstenene. Det var yderst spændende af se hvordan træstammer stadig ligger i forlængelse af hinanden som de har gjort i flere millioner år.

IMG_1836

Samme sted stødte vi på Painted Dessert, der er mindst lige så fascinerende. Painted Deserts er, sjovt nok, en ørken der består at bakker/klipper der er “malet” af forskellige mineraler. Ørkenen udspringer af et gammelt Route 66 Motel kladet Painted Desert Inn, som den amerikanske staten købte i 60’erne og lavede om til et besøgscenter.

IMG_1784

Efterfølgende kørte vi ud af Arizona og ind i The Beehive State/Utah mod Arches National Park. Lige med et smut igennem Monument Valley.

Som nævnt tidligere er det ikke usædvanligt at køre rundt i helt fladt landskab, hvor der lige pludselig skyder enorme klippepartier frem. Sådan er det bestemt også i Monument Valley. Her er landskabet som tager ud af en westernfilm, og har da også noget af en specielt historie. Grunden til at klipperne skyder op af landskabet er at vind og vejr har fået de blødeste materialer som ler og jord til at erodere væk, sådan at kun de mest hårdføre klipper har stået tilbage. Det vil altså sige at for flere millioner år siden har M0nument Valley oprindeligt været helt fladt, hvor jordoverfladen har lagt i niveau med det der nu er højden på de højeste tilbageværende klippetinder.

Det der gør Monument Valley speciel i form af nationalpark er at det ligger i et Navajo indianerreservat, og derfor er privatejet. Vi havde derfor ikke mulighed for at bruge vores National Park Pass i parken – vi måtte betale hvis vi ville ind i parken. Dette droppede vi dog, og kørte videre, hvor vi alligevel rendte ind i flot klippelandskab kendt fra billeder og film. Vi kom fra nord via Highway 163 gennem den del af Monument Valley der er mest berømt, og meget godt fortæller stemningen.

IMG_2550

300km længere nordpå endte vi i Arches National Park der består af masser af buer som navnet antyder. Betegnelse for disse “buer” er at de skal have en åbning på mindst 91 centimeter, og i Arches findes der nu over 2200 af disse. Dette gør blandt andet parken enestående, da det er det eneste sted i verden man finder denne mængde af buer. Den største af disse buer er “Landscape Arch”, der har en højde op 32 meter og et frit spænd på 92 meter.

Den mest berømte bue, er afbildet nedenunder og hedder “Delicate Arch”.  Spændet her er dog kun omkring 10 meter langt, men det der gør den berømt er den udsigt du får med hvis du står på samme side som buen.

Vores fødder var desværre godt og grundige ødelagt af alt det vi havde gået, så vi orkede ikke at gå den rute det krævede for at komme derop. Ruten er ca. 2 kilometer lang, men pga. det kuperede terræn skal man afsætte et par timer til at komme derop og tilbage igen (dette er amerikanere ret gode til at fortælle om i deres brochurer).

Derfor må det blive en anden gang, hvor vejret også er relativt bedre – vi havde nemlig regnvejr, og det er ikke det sjoveste vejr at gå i. Vi så til gengæld Delicate Arch på afstand fra parkeringspladsen. Dette var en hurtigt tur at gå, hvor vi ikke gik mere end 300 meter.

IMG_2676

Efterfølgende begav vi os, som to pioneere i et lejet dollargrin, videre vestpå hvor næste stop var Zion National Park.

.

Zion National Park – Los Angeles

Når man rejser fra park til park er det utrolig spændende at finde ud af hvordan de forskellige parker er opstået. Zion National Park er opstået i løbet af flere millioner år ved at Virgin floden, der er en sideflod til Colorado River, konstant har rendt gennem dalen, og slebet sig, langsomt, ned gennem klipperne og blotlagt de røde, gule og orange klippesider.

Man kan opleve Zion på tre forskellige måder. Via egen bil, via shuttlebus, eller via gå ben.

I bil kørte vi langs den 10 km lange Zion Canyon Scenic Drive, der gav os adgang til en række stier i kuperet tærren, hvor vi oplevede en del forskelligt.

Man kunne også vælger at gå til højdepunktet Temple of Sinawava, hvor kløften bliver så smal at stien stopper. Dette stopper dog ikke de mest hårdføre hikers, der med telt, gasblus og lidt vand bevæger sig i vaders gennem Virgin floden. Ufarligt er det ikke, da man også her kan støde på flashfloods.

Billedet nedenunder er taget fra Scout Lookout, som der ligger 3km til fra starten af trailen. I forgrunden til højre ses Angels Landing som vi hikede op på, for at få den fantastiske udsigt over parken. Det tog os ca. 2½ time at gå til Scouts Lookout, der gemmer sig 304 meter oppe. Resten af turen til Angels Landing tager 1½ time, trods den kun er 800 meter længere. Dog stiger den lige 142 meter ekstra.

I alt tager denne trail 4 timer, er 3 km lang og stiger næsten 500 meter. De stejleste steder – på vej mod toppen, har man kun en metal lænke at holde fast i, og kan se lodret ned af klippevæggen. Så er det rigtig spændende. På skiltene anbefaler de da heller ikke man tager disse trails hvis man har hjerteproblemer, eller lider for meget af højdeskræk.

IMG_2851

IMG_2819

Amerikanerne reklamere også med at er man i Zion skal man se Weeping Rock, hvor et indhug i klipperne gør at vandet, der springer ud oppe i klipperne, “regner” ned over en. Altså så det ligner klippen græder. Vi fik den at se, men der er ikke så meget ved det når det ikke er sommer. Klippevæggen er meget bar, hvor den om sommere er frodig, og mere værd.

Vi forlod Zion National Park da solen var gået ned og fandt os et lille motel vi overnattede på. Dagen efter kørte vi resten af de 230km til Las Vegas, hvor vi skulle bo hos Bryan, der er noget af min amerikanske “familie”. Vi ankom ved 10 tiden, blev introduceret til Bryan, der straks tog os med på tur i hans store pickup truck.

Som noget af det første tog vi ud og så Hoover Dam.

Vidste du at Hoover Dam er 221 meter høj og 379 meter lang og stod færdig i 1939? Søen bagved er en kunstig sø kaldet Lake Mead, der er en af de største i verden. Vandkraftgeneratorerne levere strøm til Arizona, Nevada og Californien.

IMG_2961

Efter at have set det meste af Las Vegas i dagslys blev vi inviteret til buffet på et af de utallige casinoer på The Strip.

Efterfølgende fik vi set den lange neonoplyste gade der klades for The Strip. Denne gade er absolut hovedpulsåren i Las Vegas. Her stødte vi nemlig på alle de store kasinoer og hoteller. Man kan faktisk sige vi tog verden rundt på en aften, for her findes Eiffeltårnet, New Yorks højhuse, Venidigs gader, Grand Canyon og meget mere. Vi så også The Strip om dagen, og man skal vente til mørket falder på. Så er The Strip meget mere værd.

Man kan sikkert sige meget om Las Vegas, hvor prostitution er lovlig, men kedelig er byen ikke. Kenneth ville rigtig gerne have spillet en omgang Blackjack, men igen skal man være 21, så det må også blive næsten gang.

IMG_2984

Efter en overnatning i Las Vegas kørte vi videre vestpå til Death Valley National Park, der blandt andet indeholder det laveste punkt i USA – Badwater Basin, 86 meter under havets overflade. Hele området har engang været en stor saltvandssø, men nu er den altså udtørret, hvilket man jo kan se. Det sjove ved Death Valley er at mange af stednavnene inkludere ord som ligkiste, djævel, helvede og begravelse – dette fortæller bare lidt om de uvenlige værd og landskab de første immigranter stødte på.

Vidste du at Death Valley er 225km lang, og kendt for sin ekstreme varme? I 1913 blev rekorden målt til 56,6 °C, hvilket er den højeste temperatur målt uden for Afrika.

IMG_3083

Death Valley byder også på andet natur end Badwater Basin. Blandt andet er der en “ørken”, der jo ligeledes er med til at navngive det Death Valley.

IMG_3102

IMG_3127

Ca.7.785km, og 25 dage efter vi landede i New York City, endte vi på vestkysten i Los Angeles – Englenes by!

.

Los Angeles – San Fransisco

El Pueblo de Nuestra Señora la Reina de los Angeles del Río de Porciúncula = Los Angeles. Trods byens lange navn kan det sammenfattes med kun tre ord – sol, film og sundhed!

Sundhed, for her mødte vi joggere, cyklister, skatere, surfere og folk der spadserer langs kysten.

Sol, for Los Angeles er aldrig er køligere end en dansk sommerdag, hvilket betyder at mange har en flot kulør.

Film, for her mødes mennesker for at udvikle deres talenter og måske en dag blive verdensberømte skuespillere i Hollywoord

En by fuld af overraskelser. Vi ankom til Los Angeles, uden rigtig at vide hvad vi gik i møde. Hjemmefra havde vi fået af vide at Los Angeles var en by man brugte en dag på at se, hvorimod man kunne bruge en uge i San Fransisco.Det måtte vi jo finde ud af.

Vores første dag i Los Angeles brugte vi sammen med nogle andre danskere fra vores lille Ø, Mors. Anden dag mødte vi nogle andre danskere henholdsvis fra Aalborg og Herning, som vi brugte 4 dage sammen med før vi kørte videre. Disse dage bød blandt andet på Universal Studios, Hollywood, Hall of Fame, Madam Tussauds, Beverly Hills, besøg hos Ole Henriksen, og meget mere. Så vi kunne godt bruge mere end én dag i Los Angeles. Men havde det kun været os to, så havde vi nok ikke været der mere end en eller to dage, da det meste af det kan nås på den tid.

Efter nogle rigtig gode og afvekslende dage i Los Angeles i selskab med andre mennesker kørte vi langs California Highway 1 til San Fransisco. På California Highway 1 var vi utrolig heldige med vejret fik vi af vide. Normalt er det tåget langs kysten, men vi havde solskin og blå himmel så langt øjet rækkede.

IMG_3144

Langs de 600km vi kørte på California Highway 1 kom vi forbi Bixby Creek Bridge, nær Big Sur, der er et oplagt fotostop. Broen var en bedrift i verdensklasse da den blev indviet i 1932 – den var nemlig den største og længste cementbro i verden flere år frem. Broen er nærmest vartegnet for California Highway 1, da den utrolig godt repræsentere kystvejen buede og bakkede veje langs klipperne.

Vidste du at i 1937 stod hele California Highway 1 færdig – bygget af straffefanger der arbejdede gratis?

IMG_3306

Næste stop på California Highway 1 var Morro Bay, hvor vi også overnattede. Morro Bay er i sig selv ikke en særlig stor eller spændende by – 10000 indbyggere der primært lever af fiskeri. Byen tiltrækker turister fordi man her møder et ganske specielt syn ved kysten. Der rager en stor klippe op af vandet – Morro Rock – et bevis på at der tidligere har været vulkanisk aktivitet i området. Nu fungere stenen som fuglereservat, hvilket også trækker en del fugleenthusiaster til sig. Man kan opleve Morro Rock fra byen, eller man kan bevæge sig ned langs stranden og nyde en flot udsigt med klippen der rejser sig i det ellers relative flade landskab, ligesom på billedet nedenunder.

IMG_3179

Langs California Highway 1 kom vi også forbi et naturreservat hvor søelefanter holder til. Her ligger de og varmer sig i hinandens selskab.

IMG_3253
Efterfølgende endte vi i San Fransisco. Som vi fik fortalt hjemmefra så byder San Fransisco på en hel del. Vi boede meget centralt på et hostel, hvor vi igen mødte andre unge danskere vi fik tiden til at gå med. Den første aften vi ankom var vi lige hurtigt oppe og se Golden Gate Bridge.

Jeg kan kun beskrive San Fransisco med et ord: charme! San Fransisco er virkelig i besiddelse af en charme og pea id=”newyork-miami”rsonlighed som man let kan forestille sig resten af USAs storbyer misunder.

I løbet af de næste par dage i San Fransisco oplevede vi Fisherman’s Warf, der er en lang kaj langs vandet/havnen. Denne kaj bliver år efter år kåret som den største seværdighed i San Fransisco – og det er med god grund. Her valfarter tusindevis af turister til, enten for at tage en båd til Alcatraz, hvor Al Capone boede i 5 år, eller for at opleve gøglermarkedet, turistbutikkerne, kæderestauranterne, eller bare den hyggelige stemning med udsigt til bugten og Golden Gate Bridge. Vi fik også set Pier 39, hvor californiske solbadende søløver år efter år underholder turister med deres prusten og stønnen.

Vidste du at i 1990 var der kun 50 sølover der erobrede Dok K, men nu er de op mod 900 stk.?

IMG_3454

En anden ting San Fransisco er kendt for at det bakkede tærræn det er bygget på. Vi oplevede de obligatoriske kabelsporvogne, mens de klatrede op ad de stejleste bakker, og vi fik også besteget Filbert Street der stiger med hele 31 %.

Vidste du at der i San Fransisco er vedtaget en lov der siger at man skal parkere bilerne så den holder med siden til vejens hældning – så de under ingen omstændigheder kan trille sig en tur, selvom håndbremsen er trukket?

IMG_3371

Da vi var ved at gå kold blandt alle turisterne på Fisherman’s Warf, bestemte vi os for at vi med fordel kunne tage turen til Fort Mason (som der også går busser til), hvor vi fik kørt over Golden Gate Bridge, for efterfølgende at nyde udsigten til dén og resten af San Fransisco bugten. Her mødte vi også et hav af mennsker der også ville opleve det der helt tilbage i 1933-1937 blev bygget som verdens længste hængebro. En helt fantastisk udsigt, der også helt klart kan anbefales! Spøjst nok så er der kun bropenge i sydgående retning, og kun hvis man er to i bilen.

IMG_3433

Næste dag tog vi et smut forbi Painted Ladies, der er navnet på de farverige træhuse der er bygget i victoriansk arkitektur. Disse huse dukkede op i 1960´erne, da hippiekulturen var på sit højeste, men pga. man ikke havde råd til stenhuse i europæisk stil, blev de bygget af træ og malet i grå nuancer – så de lignede stenhuse. Det er ikke en specielt oplevelse at se husene, men det er sjovt at se hvordan de står i kontrast til resten af byen. Derudover ligger der en hyggeligt park ved siden af, som man sagtens kan bruge tid på at besøge – enten på at spille lidt bold, eller bare for at slappe af.

IMG_3556

Efter vores sidste stop på vestkysten vendte vi motorhjelmen mod New York City. Vores næste stop var Yosemite National Park.

.

San Fransisco – New York

Efterfølgende ankom vi til, hvad nogen nok vil kalde USAs smukkeste nationalpark. En park der mødte os med et eksplosionsagtig hav af oplevelser! Vi rendte ind i vandfald, stejle klippevægge, spejlsøer, smukke enge, bjørne, ørne, og kæmpe Redwoods, der allerede var flere 100 år gamle da vi skrev år 0.

IMG_3600

Vi overnattede i et telt i Yosemite Valley, der også har restauranter, supermarked, postkontor, biograf mm. Nogen vil nok mene at det er at ødelægge naturen, men det ligger så neturalt og kompakt, at man ikke ligger mærke til det. Det var en meget spændende oplevelse at sove i telt, for selvom temperaturen var lige under frysepunktet, fik man alligevel kun udleveret et par tæpper til at sove med. Så vi måtte pakke os ind i alt vores tøj og soveposer, og så ellers under tæpperne.

En anden ting der gjorde oplevelsen lidt pebret var at udenfor teltet var der placeret en boks, hvor alt ens mad, creme, tandpasta og alt andet man kunne spise, eller drikke, eller der lugtede skulle samles i. Så kunne bjørnene nemlig hygge sig med at prøve at få disse bokse op, i stedet for at prøvet at få teltet op og snuse til os. Dyrt var det ikke – vi kom af med ca. 20$ i alt for denne overnatning. Et billigt alternativ til motellerne, dog også uden fjernsyn, internet, bad osv., men dette var gratis i opholdsstuerne.

IMG_3618

I dalen har man faktisk udsigt til meget af parken, eller i hvert fald det parken er kendt for – eksempelvis Half Dome, der er vist nedenfor.

IMG_3647

Vi ville rigtig gerne have været oppe på Glacier Point, der fra 2200 meters højde giver en fantasisk udsigt over dalen. Desværre var der et par dage forinden faldet en halv meter sne, så det kunne ikke lade sig gøre. Derfor trækkede vi det varme tøj, og begav os ud op nogle af de andre ture, blandt andet til Mirror Lake.

IMG_3744

Efter Yosemite National Park kørte vi videre nordsydpå mod Jackson, der er en “forstad” til Grand Teton og Yellowstone National Park. Når man kører ud af parken  er det en god idé at holde ind på den parkeringsplads der kommer – så får man nemlig samme udsigt som på billedet ovenover.

Vi ankom forholdsvist sent til Jackson, så i stedet for at lave det helt store, smuttede vi i den lokale biograf – på ægte amerikanske manere. Vi fik set Hot Tub Time Machine og Date Night, med en menu bestående af 1L cola, og to store bægrer popcorn – hver! (Dog uden smørret, så helt amerikansk var det ikke ;)).

Dagen efter ville vi op til Yellowstone National Park, men den var desværre stadigvæk lukket, da de var ved at gøre den sæsonklar, og få dyrene naturligt ud af hi, i stedet for at de skulle stresses af turister. Det ærgerede os utrolig meget, for vi kom kun 5 dage for tidligt, og vi havde ikke tid til at vente på at de åbnede. Vi fik dog stadigvæk set Grand Teton, der er en “lille” nationalpark der ligger før Yosemite National Park.

IMG_3755

IMG_3796

I Grand Teton National Park stødte vi på mange ulve, der ledte efter mus og hvad de ellers kunne finde gemt i sneen. Desuden blev vi stoppet langs en vej, fordi amerikanerne lige syntes vi skulle se deres national fugl – den hvidhovede havørn. Tak for det! Den er større end man lige tror, og faktisk var den ikke så sky, som man også tror. Her sad den og spiste et ådsel, ikke mere end 15-20 meter væk.

IMG_3835

Efter Grand Teton og Yellowstone National Park var vores næste store stop Des Moines, Iowa. Undervejs kørte vi til Mount Rushmore og Custer State Park for at se ægte Buffalos.

IMG_3856

Vidste du at Mount Rushmore er lavet af en anden generations immigrant fra Danmark? Det vidste vi ikke. Han hed Gutzon Borglum og var søn af  snedker Jens Møller Børglum fra Vennebjerg.

IMG_3920

Efter disse to parker endte vi i Ankerney der er en forstad til Des Moines, Iowa, hvor jeg har mere amerikansk “familie” der hellere end gerne ville have os på besøg.

Nathan og Rachel bød os velkomne, og vi fik vist et lille værelse, hvor vi skulle bo. I løbet af de dage vi boede hos dem fik vi slappet dejligt meget af, i selskab med en masse øl, som vi nød ude i Nathans garage hvor han gemmer en gammel Chevy pickup truck der har været hans bedstefars.

Vi fik også cyklet en rask og lang tur – hvilket egentligt var meget rart, i stedet for bare at sidde i en bil.

En af aftenerne bød også på et ægte amerikansk college party (næsten ligesom i filmene), på Iowa State University, og en tur i en gammel sej, rød Ford Mustang af en 18 årig knægt vi mødte på en tankstation.

Derudover var vi til familiekomsammen med meget af det “familie” jeg heller ikke vidste jeg havde.

Alt i alt var det nogle rigtig gode dage i Iowa, hvor vi også er en oplevelse rigere fra. Vi levede nemlig som veganere i de 4 dage vi boede der. Så morgenmaden bestod af tofu og sojabønner. Nammenam.

IMG_3991

Efter endt ophold i Iowa, var turen jo så småt ved at være ved vejs ende – desværre. Vi skulle dog lige forbi Benton Harbor hvor vi fik set Lake Michigan. Derefter var sidste stop før New York City, Niagara Falls. Utrolig flot syn, hvor vi også fik en tur i Maid of the Mist, der blandt andet er kendt fra filmen, Bruce The Almighty, med Jim Carry.

Niagara Falls er en utrolig fed oplevelse – bare det at høre vandet suse, og få vandsprøjt i hovedet. Et godt råd er at man skal passe på at man ikke bliver fanget i alle turistfælderne. Amerikanerne har skabt masser af betalingsture der giver udsigt til vandfaldene, men den bedste udsigt er stadigvæk gratis.

IMG_4090

IMG_4093

Så kom vi til New York igen, hvor vi fik afleveret bilen og set Central Park efter træerne var sprunget ud. Nu gik turen hjemad, dog skulle vi lige mellemlande i Amsterdam pga. Eyjafjallajokull.

USA er et helt fantastisk land, og det er ikke sidste gang jeg rejser derover med mit kamera og godt selskab.

Har du selv overvejet at rejse derover så kan jeg kun anbefale det. Jeg vil dog anbefale at man tjekker hvornår de forskellige nationalparker åbner, hvis det er dem man vil se. Det er rigtig ærgeligt at komme derover og så er halvdelen af parkerne lukkede.

Efter vi er kommet hjem er vi blevet spurgt hvad vi ville gøre anderledes ved turen hvis vi fik lov. Der er et par ting, der kunne have gjort turen mere værd:

Næste gang så skal der ikke køres så meget. Så skulle turen hedde: New York City med fly til Miami, og derfra med fly til Los Angeles, hvor der så skulle lejes en bil der, så man kunne køre til Las Vegas, Grand Canyon og alle de andre nationalparker. Det er meget når man nogle gange sidder i bil flere dage i træk. Men kan man lide det er det jo intet problem – så får man også set de “småting” som mange andre ikke får set. Derudover så skal næste rejse foregå når vi er over 21 år – så er bilerne nemlig billigere, og så er der mulighed for at købe øl, og for at komme ind og prøve at spille på et kasino i Las Vegas.

Men ellers er der kun at spørge – vil du af sted? Så tag afsted! Spring ud det og få arrangeret det. Det er en helt fantastisk oplevelse, og en tur jeg aldrig vil være foruden! Når man er fri på 4 hjul og kan gøre som det passer sig – ja, så kan man ikke ønske sig mere!

Nedenunder kan du se den rute vi kørte. Tak for kigget her, og tak til de faste besøgende på bloggen.

Vores rute:

© Copyright Christian Leicht Jørgensen

2017